Kartoffelæggekage
maj.jpg

Til 4 personer.

Ingredienser:

3-4 stk skrællekartofler (skåret i tern og kogt)
12 æg
2 dl mælk
100 gr. Revet mozzarellaost
Purløg
1 rødløg
Salt og peber
1 pakke kalkunbacon/alm bacon

 

Sådan gør du:

  1. Æg og mælk piskes, og heri kommes osten og afklippet purløg! Krydres med salt og peber!

  2. Rødløg svitses på panden, og herefter kommes kartoflerne på panden.

  3. Herefter bliver æggemassen hældt over løg og kartofler.

  4. Imens æggemassen steges, skal der "rodes" i æggemassen, så den flydende del kommer ned på panden, så den til sidst, har en rimelig fast konsistens!

  5. Når æggekagen har en gyldenbrun farve i bunden, er det en fordel at holde en tallerken på stegepanden, vende æggekagen ud på tallerkenen, hvorefter æggekagen kommes tilbage på stegepanden og steger, så den også bliver gylden brun på denne side!

  6. Baconen steges og serveres sammen med!

  7. Til æggekagen kan også serveres tomatsalat/grøn salat og rugbrød til!

 

Del på Facebook