Opskrift til 4. pers:
1 kg nye kartofler, skrabes eller børstet. Koges 10-15 min.
Fløde dyp:
¼ l økofløde
Fløden syrnes med saften fra ½ citron lidt efter lidt under omrøring til den bliver tyktflydende, hvorefter den stilles på køl indtil kartoflerne er klar. Inden servering smeltes 1 spsk smør i en lille gryde og når smørret er kølet lidt af hældes det i den syrnede fløde og der tilsættes desuden et bundt purløg, klippet fint. Ved servering hældes dyppen over de nykogte kartofler.
Tilbehør: Hjemmelavet agurkesalat. 1 agurk snittes i tynde skiver lægges et par timer under pres med salt. Derefter hældes vandet fra agurken.
2½ dl eddike koges og iblandes 2 – 3 spsk sukker og peberkorn til sukkeret er opløst, køles af og hældes over agurkerne. Kan med fordel tilberedes dagen før, for at give den bedste smag.
Frikadeller:
500 gr. Hakket kalv og flæsk, 2 æg, et stort finthakket/blendet løg, 3 spsk mel, ca. 2 dl mælk samt salt og peber. Steges i smør.
Hvis man har adgang til rabarber, kan man med fordel lave en kompot og servere til.
Til dessert kan man med fordel servere friske danske jordbær med mælk/fløde.
Velbekomme.
Del på Facebook