4 pers
SUPPEN
1 løg
1 fed hvidløg
Et par kviste timian
1/8 del selleri
3 store rødbeder
1/2 liter god kyllingefond
1/2 liter vand
1 lille rødbede
1 dl æbleeddike
2 spsk sukker
1 spsk. honning
salt og peber
1. Hak løget og karamelliser det i gryden. Tilsæt revet hvidløg og timian.
2. Skær sellerien i små tern og smid dem i gryden. Lad det gerne få lidt farve.
3. Skær rødbederne i små tern og kom i gryden.
4. Hæld kyllingefond og vand over. Lad det simre.
5. Mens suppen simrer, river du den lille rødbede og hælder æbleeddike og sukker over. Det lader du stå og trække. Det skal nemlig bruges til at justere suppen.
6. Når rødbeder og selleri er møre i suppen, fiskes timiankvistene op og suppen blendes. Hvis suppen er for tyk tilsættes lidt ekstra vand. Smag til med honning, salt peber og æbleeddiken, der har trukket med rødbeden.
SKYRCREME
2 dl skyr
2 spsk honning
2 spsk. æbleeddike
Salt og peber
1. Skyren smages til med honning, æbleeddike, salt og peber.
GRØN OLIE
1 bdt. persille
1 dl rapsolie
Blend persillen med olien i 5 minutter . Sigt igennem et klæde.
FRITERET GEDEOST
100 gr. gedeost
1 æggeblomme
Rasp
Mel smagt til med salt og peber
1. Varm olien op til ca. 180 grader
2. Rul kugler af gedeosten - hvis den er for fast, kan man lune den hurtift i ovnen.
3. Tril Kuglerne i mel, æggeblomme og rasp.
4. Fritér dem, indtil de er gyldne i ca. 5-10 sekunder.
FIF - Suppen kan serveresmed friskrevet rødbede som lige lunes op i suppen. Det giver en god crunch og friskhed!
Velbekommen!
Del på Facebook