Mad i et fad: brosme med kartofler, rosmarin og tomat
750 g kartofler
2 spsk olivenolie
1-2 kviste frisk rosmarin
250 cherrytomater
1 løg
500 g filet af fisk, f.eks. brosme, torsk, sej eller lange
½ øko-citron
salt og sort peber
evt. basilikum
1. Skær kartofler i både og kom dem i et ovnfast fad. Vend dem i olie og riv bladene af rosmarin og vend dem sammen med. Giv det hele et drys salt og peber og fordel kartoflerne i fadet. Steg dem i en 200 gr. varm ovn i 25 min.
2. Gør imens fisken klar. Gå den efter for ben og giv den en omgang salt og peber. Skær tomaterne i halve og snit løget i tynde både. Skær citronen i tynde skiver. Tag kartoflerne ud af ovnen efter de 25 min. men lad ovnen være tændt. Flyt kartoflerne lidt til side, så fisken kan ligge i midten. Kom citronskiverne over fisken og strø tomater og løg udover kartoflerne.
3. Kom det hele tilbage i ovnen og steg videre i 20-25 min. Pynt evt. med lidt basilikum og giv gerne retten et ekstra dryp god ekstra jomfru olivenolie.
Del på Facebook