Lun kartoffelsalat med bacon og forårsløg
Til 4 personer
750 g Antoniakartofler
125 g bacon i skiver
2 bdt forårsløg
75 g cornichoner
1 lille bdt dild
2 tsk dijonsennep
3 tsk sherryeddike
4 spsk vindruekerneolie
1+2 spsk olivenolie
½ tsk sukker
salt og sort peber
1. Kog kartoflerne i godt saltet vand. Giv dem 7-8 min., sluk for varmen og lad dem tilberede færdigt i det varme vand under låg i ca. 5 min. Sigt vandet fra og lad kartoflerne dampe af i gryden uden låg.
2. Mens kartoflerne koger, steges bacon sprødt. Lad dem dryppe af på et par stykker køkkenrulle og bræk så baconen i mindre stykker.
3. Skær forårsløg i skiver. Varm 1 spsk olivenolie i en pande og svits løgene 1-2 min til de akkurat begynder at falde sammen. Skær cornichoner i tynde skiver og hak dilden groft.
4. Rør en tyk dressing sammen af sennep, eddike, 4 spsk vindruekerneolie, 2 spsk olivenolie og sukker. Smag til med salt og sort peber. Skær de lune kartofler i skiver og kom dem i en salatskål sammen med forårsløg, cornichoner og dild. Vend dressingen i og drys bacon over.
Del på Facebook